Barbus's sverigestur 2000

Turen startede fredag d 1/7 2000 med en hel måneds ferie i horisonten, og efter at have anløbet Grenå og Anholt kom turen til Tistlarna syd for Gøteborg. Det var vores første anløb af en skærgårdshavn, så nerverne var nok krøbet lidt ud på redningsvesten. Godt at Poul Martin forinden havde forberedt os på at man kommer ret tæt på det lille skær der ligger til styrbord når man følger det første sæt overetmærker.
Vi fik en fin plads for hækanker med stævnen ind til en lille bro.
Tistlarna er et fint lille sted, og man føler sig tryg ved at ligge der, skulle det blæse op er der mulighed for at få en fortøjning over på den anden side af havnen.
Om aftenen ankom et lokalt svenskt ægtepar som kom med mange gode ideer til hvilke steder vi burde besøge i ferien.

Næste dag besluttede vi os for at prøve eet af deres tip og gik til Store Rævholm, men det viste sig ikke at være nogen god ide den dag, idet nogle unge mennesker øjensynligt lige havde fået tanket speedbåden helt op og de morede sig med at stå på vandski.
Efter et par timers vippen blev det os for meget og vi besluttede at fortrække til østsiden af Donsø hvor en lille vig 'Propellerviken' ender op i en lille kanal hvor der kan fortøjes med siden til på omkring 1,8 m. vand.
Om aftenen blev der grillet, badet lidt og ellers slappet af.

Næste morgen var det helt vindstille og solskin og det var en fornøjelse at sidde og kigge ud på vigen.
Senere sejlede vi til Långedrag som er en stor lystbådehavn udenfor Göteborg. Vi havde aftalt lidt familiebesøg med min fætters datter Marie og hendes mand Pelle. de ankom om eftermiddagen og de fik en sejltur på Göteborgfjorden.
Vi overnattede i Långedrag.

Næste dag blev kursen sat mod Utkäften sydvest for Marstrand. det var lidt skræmmende at sejle det sidste stykke, idet det foregik kun 20-25 meter fra klippevæggen og der var forholdsvis store dønninger der slog ind mod den. Det er i hvert fald ikke sådan et sted man ønsker sig motorstop.
Utkäften er en stor naturhavn med mange muligheder for fortøjning og ankring. Dog er det nok kun vores lille krog der er brugbar i kraftig vestlig vind.
Vi lå over i Utkäften, idet der var en dag med 10-13 sekundmeter vind, og vi havde ikke lyst til at prøve kræfter med det sammen med de omtalte klippevægge.

Efter de to dage i Utkäften ville vi egentlig have været til Marstrand, men der var Matchrace finale og uendeligt mange både og trafik, så vi nøjedes med at sejle igennem. Efter et mislykket forsøg på at få handlet i xxxhavn tog vi til Skärhamn hvor der var et supermarked åbent til klokken 2100.
Efter at have provianteret besluttede vi os til at forlade havnen for at forsøge os med en gratis naturhavn ved Toftö som ligger mindre en 1 sømil fra Skärhamn.
Frem med beskrivelsen fra Kryssarklubben og jeg udvalgte en god plads. Da vi nærmede os, sendte jeg Helle op i stævnen for at holde udkig efter eventuelle sten der måtte ligge i vejen. Hun så godt nok noget græs, men det viste sig at være en sten. BANGGG. Underligt... ifølge beskrivelsen var vi da udenfor 2m kurven og der var ikke markeret sten i indløbet. Jeg prøvede een gang til, dennegang et par meter nordligere med samme resultat, bare var mødet med stenen lidt blidere. Vi opgav forehavendet og fandt en anden plads ved Toftö som vi anløb uden problemer. Om aftenen grillede vi på øen, men da vejrudsigten ikke var så gunstig for denne plads valgte vi at lægge os ud for anker i bugten sammen med 'Bonus' fra Kolding.

Næste morgen vågnede vi meget sent, så sent at vi faktisk var lidt flove over det, vi lå jo for anker sammen med 'Bonus'. Nu tror de nok vi altid sover så længe. Vi nåede da lige at få sagt farvel til dem da de besluttede at drage afsted.
Vi besluttede at dagens sejlads skulle gå til havnen i Mållösund. Mållösund er en meget velbesøgt havn med deraf følgende virak og uro, hvilket vi senere skulle få at føle. Vi lagde os pænt udenpå en ret stor vistnok engelsk sejlbåd, men det varede ikke ret længe før de pludselig skulle sejle, der var ikke megen information eller varsel fra deres side, bare et 'Vi sejler nu' af med fortøjningerne og ud.
Vi kom så til at ligge ved kajen, og efterhånden kom der flere både udenpå den ene større end den anden, og ingen fortøjninger i land, så til sidst var det Barbus's fortøjninger med et enkelt spring der holdt 5 både vel sammenlagt 25 tons.
Jeg var ikke helt tryg ved situationen, det var havnekaptajnen vist heller ikke, for hun beordrede at de yderste skulle have ekstra fortøjninger i land. Problemet var blot at den største båd var bemandet med tilsyneladende uerfarne svenskere, som havde helt deres egne ideer om i hvilken rækkefølge tingene skulle gøres i. Først handle, så spise, så kom der gæster, de skulle så bære ting ombord..... Da blev det heldigvis for meget for en anden svensker og han skruede bissen på overfor dem og fortalte dem det jeg sel var for flink til. tak til ham.
Nu startede showet med roning af fortøjninger mm. efter en halv times tid var de også bundet fast i alle ender. det må have været gjort godt, for der var i hvert fald mange kaptajner indblandet. Alligevel sneg jeg mig til sidst rundt og strammede lidt her og der indtil vi også kunne føle os trygge for natten. Vejrudsigten lovede opfriskende vind fra sydøst, så hvis det skulle komme til at passe så var det godt der var kommet lidt ekstra styr på sagerne. Vinden friskede dog ikke op som lovet, det var sikkert også meget godt.

Efter en trods alt rolig nat fortsatte vi til Kungshamn hvor vi anløb havnen lige nord for broen, den er noget urolig på grund af forbipasserende både så vi beskuttede at prøve endnu eet af de råd svenskeren fra Tistlarna havde givet os. Det gik ud på at sejle gennem den lille kanal ved Hasselösund.
Når man går ind i kanalen fra syd skal man holde øje med eventuelle modgåend master mellem husene, idet man ikke kan se ind i kanalen før man er der. Den er meget smal, og der var lidt nordgåend strøm
Lige nord for kanalen fandt vi en plads for natten, der var lovet østlig vind, så det burde være en fin plads.

To bump klokken 6 om morgenen fortalte os at pladsen nok alligevel ikke var så god til vejrsituationen, idet vinden var drejet mere til syd end lovet, så Barbus lå noget tætter på klippen med stævnen end godt er. Den fik et 'sømærke' i bundmalingen, ikke noget særligt, men det føltes ikke så rart at vågne på den måde.
Vi besluttede at sejle med det samme, idet vi havde fået aftalt med Poul & Grethe med Easy Rider at vi skulle komme til Hästvam hvor de ville vente på os.Der var et stykke vej dertil, så det var kun godt at komme tidligt afsted.
Vi sejlede tilbage gennem kanalen og hægtede os på farledet i nordgående retning. Vi blev første båd i Sotekanalen den dag, så vi forventede ikke at få broen åbnet lige med det samme, men da vi var ved at fortøje ved ventepladsen drejede broen til side og vi kunne fortsætte igennem.
Efter lidt morgenmad ved ventepladsen på den nordlige side fortsatte vi nordpå til Hamburgsund hvor vi fik handlet lidt, inden vi fortsatte til Hästvam som ligger ca. 3 sm. nordligere. Vi havde ingen oversigt over hvordan Hästvam skulle besejles, men efter Pouls kyndige råd kom vi sikkert ind og fik fortøjet på siden af Easy Rider i feriens værste tordenbyge med tilhørende vind.
Bygen forsvandt dog hurtigt, og vi hyggede os i cockpitteltet på Easy Rider, fik arrangeret fællesspisning og gået en tur på øen.

Næste dag tog vi forholdsvis tidligt afsted mod Väderöerne, med et lille sidespring ind i Gluppöbassinet. Gluppöbassinet havde vi fået anbefalet af nogle svenskere vi mødte i Utkäften. Pouls kommentar var at der skulle vi holde os fra, og jeg forstår ham godt efter at have haft snuden derinde. Stedet er lidt for velbesøgt, med mange både for hækanker og også mange for anker i bassinet. Det giver helt sikkert megen uro med larmende gummibåde om eftermiddagen og aftenen.
Väderöerne anløb vi på et meget fornuftigt tidspunkt, idet vi fik øernes to bedste pladser med siden til havnens bro.

På Väderöerne var der dejligt og vi brugte to dage til at udforske omgivelserne. Der er en lille forblæst skov derovre og vi var også så heldige at finde et gammelt knæhøjt æbletræ med rigtigt mange æbler. De var ikke modne og umådeligt sure.

Efter Väderöerne tog vi til Fjällbacka som har en stor lystbådehavn. Vi fik handlet, spist en kebabpizza som efter Helles mening var ret uspiselig.
Byens seværdighed er 'Kungsklyftan' som har tre kæmpestore sten fastklemt.
Om aftenen var vi en tur oppe på den vistnok 70m høje klippe der ligger ned til havnen. En sti på bagsiden fører på sikker vis derop.

Efterhånden var Bjarne & Ingrid i Long Tall Sally ved at indhente os, så tiden var kommet til at alle 3 Skærbækbåde skulle mødes. Kursen blev sat mod Lille Hamburgön, men inden vi ankom dertil havde Bjarne checket vejret og fundet at Hamnholmen/Skutholmen ville være et bedre valg.
Vi ankom dertil som den første Skærbækbåd og efter proviantering i Hamburgsund ankom de andre.
Vi fik udvekslet vore forskellige oplevelser og havde en hyggelig aften ved grillen.

Dagen efter skiltes vi fra Easy Rider og vi sejlede sammen med Long Tall Sally, via Hamburgsund for proviantering, til Alvö.
Alvö er kendt for sine mange jættegryder i forskellige størrelser.

Efter Alvö skiltes vi fra Long Tall Sally som skulle sydpå og evt. senere til Skagen.
Vi havde en aftale med min svenske fætter Gunnar og hans kone Lisbeth. de skulle sejle med et par dage fra Kungshamn for at opleve skærgården fra 'egen' båd. Alt forløb som aftalt, så de stod og ventede på os da vi anløb havnen lige nord for broen i Kungshamn.
Vi provianterede og fortsatte så for sejl til Lille Kornö som vi ankom til sidst på dagen hvor der som forventet ikke var plads ved broen. Heldigvis lykkedes det at få en plads ved klippen i vestsiden af havnen. Der skulle kravles og klatres lidt for at komme over på den anden side, men det var nu ok .
På Lille Kornö er der ingen køretøjer (udover måske en trillebør) og når man ser 'gaderne' forstår man hvorfor, de er nemlig ikke andet end små stier mellem husene. Et utroligt hyggeligt sted, men også lidt underligt for os byboere med de smalle veje.
Efter at have set 'byen' fik vi os en ordentlig klatretur på resten af øen.

Fra Lille Kornö gik turen til Hållö som vi havde fået anbefalet af Gunnars datter Marie (dem vi gav en sejltur på Göteborgfjorden) Hun og hendes mand havde været der et par år tidligere og huskede det som et dejligt sted.
Vi kan kun give dem ret, Hållö er virkelig et besøg værd. Der er et mærkværdigt klippeskred som har dannet et næsten plant plateau på størrelse med en håndboldbane, jættegryder, et fint badested kaldet marmorbassinet, en underlig banke af blåmuslingeskaller, harer, fugle mm.
Flere steder på øen er der opsat informationstavler der fortæller om naturfænomenerne. Een enkelt tavle fortæller om et flystyrt der skete under eller lige efter anden verdenskrig. Flyet var blevet skudt itu og kaptajnen forsøgte at nødlande i marmorbassinet .

Efter Hållö måtte vi lige en tur tilbage til Kungshamn for at sige farvel til Gunnar og Lisbeth.
De syntes vi skulle se 'Smögen' som er et meget kendt sted på vestkysten. Smögen har en havn som er overordentlig velbesøgt med deraf følgende virak og uro. Derudover er der et utal af forretninger der sælger alt i souvenirs.
Efter at have vinket farvel drog vi sydpå og endte på Brandskär vest for Lille Kornö.
Vi blev der i 2 dage, hvorfor ved jeg egentlig ikke???

Efter 'dovnedagen' på Brandskär var det tid til at trække lidt længere sydpå, og vi havde egentlig regnet med at tage et 'ordentligt hug', men da vi kom til Mållösund tog vi ind i havnen for at nyde en bid mad inden vi tog videre sydpå.
Planen blev dog slået noget i stykker, idet Easy Rider pludselig cirklede rundt i havnen på jagt efter en plads. Vi kaldte dem over til os og de lagde sig udenpå og inden længe havde vi aftalt at blive natten over og følges ad sydpå næste dag.

Turen sydpå foregik for sejl udenskærs, Easy Rider for genua og os med alle gardiner oppe for at holde trit med dem.
Før Lille Sillesund tog vi sejlene ned og gik resten af vejen til Utkäften for motor.
I Lille Sillesund fik vi set det meget omtalte vers der står skrevet på klipperne

Næste dag gik turen til Vinga som er en ganske udmærket havn som sidste station inden 'hoppet' til enten Skagen, Læsø Grenå eller Anholt. Man kan forlade havnen mod vest, og efter 2-300 meter er der frit i alle retninger og man kan glemme alt om skær og sten.
Vinga 'passes' af nogle folk der kalder sig 'Vinga Vänner' de driver en lille kiosk, et lille museum og giver adgang til besøg i Vinga fyr. Havnepengene er rimelige, 40 Kr for ikke medlemmer af Vinga Vänner og vistnok 25 kroner for medlemmer.

Klokken 0600 næste morgen satte vi kursen mod Anholt og efter et par timer eller tre friskede vinden lidt op så vi kunne få lidt fred for motoren.Senere blev der helt vindstille så vi igen måtte gå for motor.
Efter 11 timers sejlads anløb vi Anholt og der var mod forventning rigtig god plads i havnen.

Næste dag forlod startede vi lidt sent ca. 1000 med en sydvestlig kurs med et lidt ukendt mål. Grenå, 7øer og Langør var mulige mål, og efterhånden som vi kom sydpå bestemte vi os for at det nok var ok at fortsætte helt til Langør.
I langør var der temmeligt fuldt, også af ankerliggere i bugten, men det lykkedes os da at finde en fornuftig svajeplads så vi ankrede for natten kl 2100.

Vores næstsidste feriedag bød på herlig genakkersejlads ca. halvdelen af vejen til Bogense.
I Bogense mødte vi Styrbjørn med besætning, de havde haft en mandetur til Bornholm, Christiansø, København mm. men de var nu også på vej mod Skærbæk.

Sidste stræk fra Bogense til Skærbæk bød på modvind og kryds, i øvrigt den eneste gang vi krydsede i hele ferien.

Slut.
En god brugt ferie er nu til salg.

Kommentarer, spørgsmål, ris og ros kan sendes til:
ptoftmail.dk