|
Sejlerundervisning. |
|
|
|
Da billedet blev taget må der have været vikar på, eller også har eleverne slidt utroligt meget på Henrik i vinterens løb. |
|
SBK tilbyder undervisning i praktisk sejlads for voksne. Kurset afsluttes normalt med prøve til den praktiske del af ”Duelighedsbevis for Lystsejlere”. For den teoretiske del, henvises der til aftenskolekurser i vintersæsonen. Kurset
henvender sig til nybegyndere, der gerne vil finde ud af, om sejlsport er
noget for dem, ægtefæller, der gerne vil blive bedre under
”neutrale” former, let øvede eller øvede, der gerne vil have deres
viden ”pudset af” og det formelle i orden. Det
almindelige kursus forgår normalt på tirsdag aftner i sommersæsonen. Vi
starter kl 18:30 med en gennemgang af vejrudsigten. Derefter tilrigges bådene,
og vi træner praktisk sejlads i et par timer, lidt afhængigt af vejret.
Herefter afrigges bådene, og vi snakker lidt om aftenens begivenheder på
vandet samt et teoretisk emne. Aftenen slutter kl 21:30. Vi tager
udgangspunkt i Dansk Sejlunions Instruktion i Praktisk Sejlads, der også
udleveres til eleverne. Materialet følges dog ikke slavisk. Ønsker fra
eleverne om specielle emner vil i videst muligt omfang blive tilgodeset. Som noget
nyt vil vi også tilbyde ”Prøvetagning for erfarne”. Har du sejlet i
mange år, men aldrig fået bevis på, at du kan sejle, kan du gå med op
til prøven. Du vil blive indbudt til at deltage i gennemgangen af de
formelle krav til prøven ved møde i klubhuset hvor også Dansk
Sejlunions Instruktion i Praktisk Sejlads. Desuden aftaler vi en
dag/aften, hvor du kan gennemgå de praktiske krav til prøven sammen med
en lærer. Dette kan efter eget valg foregå i egen båd eller i en skolebåd. Deltagelse i
sejlskolen kræver, at man er medlem af SBK. Gebyret på kr. 500,- betales
til lederen den første kursusaften. Prøvetagning
for erfarne koster kr. 75,-, der betales til lederen på den aften, hvor
prøvekravene gennemgås. Aflæggelse
af prøve aftales til en aften eller lørdag formiddag i september. Gebyr
på ca. kr. 150,- betales direkte til sensor i forbindelse med prøven.
|
|
Undervisningen varetages af : |