Klubmodul henter siden
Klubmesterskab 2019 i SB20
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kapsejladsudvalget har arbejdet med et koncept for et klubmesterskab, og vi er kommet frem til følgende.

Mesterskabet vil blive afholdt som matchrace i klubbens to SB20 sportsbåde. Afhængigt af vejret, vil det på selve dagen blive afgjort, om der sejles med eller uden genakker

Man kan tilmelde sig som hold på 3 eller 4 personer. Mindst én person skal af arrangørerne kunne godkendes som ansvarlig fører af båden. Har man ikke et hold, kan man tilmelde sig individuelt, så vil arrangørerne prøve at lave nogle hold.

For at blive godkendt som fører af en SB20 skal man eje en sejlbåd, eller kunne dokumentere erfaring med sejlbådssejlads.

Vi vil sejle efter et cup-system, hvor der sejles indledende sejladser i grupper, alle mod alle. Vinderne af grupperne vil så gå videre til semifinaler og finaler. Antallet af grupper vil afhænge af antallet af tilmeldte hold.

Vi vil lægge banen, så løbene kan følges fra den yderste flydebro i havnen, og vi vil anvende denne som venteområde for besætningerne og tilskuerområde med mulighed for lidt mad og drikke.

Der sejles på en op/ned bane med start på midten mellem udlagt mærke og dommerbåd

Der vil blive tale om korte sejladser, 10-15 min inklusive startprocedure.

Besætningerne vil blive sejlet ud til bådene i RIBs.

Arrangementet forgår søndag d. 29/9-2019. Der vil blive afholdt skippermøde i klubhuset kl 8:30, og sejladserne vil starte snarest muligt herefter.

Lørdag d. 28/9 vil der være mulighed for at prøvesejle en SB20, eventuelt med hjælp fra en instruktør. Prøvesejlads skal bookes på forhånd via mail til webmaster@s-b-k.dk

Tilmelding via SBKs hjemmeside - Event

Deltagelse i sejladsen er gratis og forbeholdt medlemmer af SBK

 
Du kan også download hele indbydelsen her 
 
_/)  Kapsejladsudvalget _/) 
Tilmeldte
4 /99
Tilmeldingsfrist
25.09.2019
Tidspunkt
29.09.2019 kl. 08.30 - 29.09.2019 kl. 18.15
Sted
S-B-K Klubhus
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'